Um þessa rafbók
maler med grønt hår og bøjelig parafin-næse, blød som modellervoks, en biseksuel kritiker med nellikeduft i håret, en åndelig
teosofisk darne med lange frynser på ærmerne (hun dør i ånden den syvogtyvende december, men rumsterer skrækkeligt videre i kødet både på gader og i stræder til stort besvær for de unge genier, hun kaster sin kærlighed på) og endelig jeg-personen, der høfligt, men bestemt udtaler sin dybe lede ved samtlige andre personer i bogen.
Alene for disse fire menneskeskildringers skyld bør Scherfig berømmes. Han lader maleren med det grønne hår omvende sig til afholdsbevægelsen (godt med interview i bladene, og så til Oxfordbevægelsen (lige så godt med interviews i bladene) ; han bekender, så det drøner over hele Fyn; fra makaber maler med kirkegårdsmotiver f oivandles han til patriotisk maler med forkærlighed for julesne." – Tom Kristensen
Uppgötvaðu meira
Um höfundinn
Hans Scherfig (1905-79), dansk forfatter, billedkunstner og kommunist. I 1924 blev han student fra Metropolitanskolen og begyndte at læse zoologi, men efter sin første maleriudstilling i 1928 opgav han studierne. Han ønskede at leve som maler, men det skaffede ikke meget brød på bordet, og værre blev det da han midt i 30'erne fik diagnosticeret en øjensygdom, der på sigt kunne gøre ham blind. For at skaffe til dagen og vejen koncentrerede han sig derfor i stigende grad om skriveriet. I starten af 30'erne levede han af at skrive noveller og artikler til ugebladet Ude og Hjemme, men det viste sig hurtigt, at hans force lå indenfor romanen. Allerede i 1933 havde han fået udgivet sin første bog. En socialistisk børnebog: HVAD LÆRER VI I SKOLEN? der havde fået overstrømmende anmeldelser. I 1937 romandebuterede han med bogen DEN DØDE MAND. Hans Scherfig er mest kendt for romanerne FRYDENHOLM, DET FORSØMTE FORÅR, DEN FORSVUNDNE FULDMÆGTIG og IDEALISTER, men også hans tidsløse litografier med dyr i junglen er kendt af de fleste.
